Fordelene ved bjælkehuse

At bo i bjælkehus er en kilde til sundhed.

1. Træ ånder På grund af træets hyroskopiske egenskaber virker det fugtighedsregulerende - og det optager, hvis det er nødvendigt, den fugtighed der er opstået gennem kondensation og afgiver fugtigheden til luften i rummet ved et tørt indeklima.
2. Træ filtrerer Gennem sin cellestruktur filtrerer træet luften i rummet og absorberer støv og gasser.
3. Træ og Ionisation Iltioner bliver ikke frafiltreret eller afladet. De udgør en vigtig andel af den positive påvirkning af indeklimaet.
4. Træ og elektriske forhold Naturlige elektriske felter i luftens atmosfære bliver neutraliseret af de fleste konventionelle byggematerialer. I bjælkehuse opstår der ikke nogen form for spændingsfri felter (nul-felter) træ er et elektrisk neutralt byggemateriale og lades derfor ikke op.
5. Træ og stråling Den naturlige kosmiske stråling har i millioner af år haft en positiv indflydelse på tilblivelsen af liv. Træ hindrer ikke denne stråling og forårsager frem for alt ikke ekstra strålebelastning i huset.
6. Træ og varme Høj isoleringsevne, en høj overfladetemperatur og en ringe/svag varmeledningsevne er med til, at man ved en meget kort opvarmningstid (temperatur) opstår et dejligt og optimalt indeklima.
7. Træ og lyd Træ absorberer lydbølger og er dermed til at skabe et beroligende og behageligt indeklima og atmosfære.
8. Træ som byggemateriale Vi mennesker synes at træ er noget af det mest behagelige materiale, da det er let at forarbejde og har en dejlig duft. Det har en høj modstandskraft og giver med sin farve en behagelig atmosfære. Det er heller ikke noget problem med at skaffe affald fra byggematerialet af vejen - altså endnu en fordel !
9. Træ historisk set De bedst bevarede bjælkehuse er over 1000 år gamle.
10. Træ som byggemateriale Træ er tilnærmelsesvis det eneste gendannende råstof. Ansvarsbevidst og skånende omgang med ressourcerne er naturligvis en selvfølgelighed.

Det er sundt at bo i et bjælkehus!

Det har altid været rart, behageligt og hyggeligt at bo i et bjælkehus og det er nu ved byggebiologisk og fysisk forskning bevist, at disse subjektive iagttagelser kan forklares videnskabeligt og beregnes.

Hvor man før anså kunststoffer/plastik og stål for at være mest rationel og økonomisk er man mange steder blevet betænkelig ved brugen heraf. Hvor ofte tænker man ikke på træ som byggemateriale. Et hus af træ, er ensbetydende med at bo naturligt, og alternativet hertil er beton og kunststoffer og kedelige ensartede boliger, som ofte ses i moderne byer.

Byggematerialet træ, specielt den massive bjælkehus(væg), kommer tættest på ønsket om at bo sundt og behageligt, for træet er optimalt og giver et hyggeligt og behageligt klima at bo i.

Boligklimaet bliver bestemt af flere fysiske/biologiske faktorer. Faktorer som til dels står i vekselvirkning med hinanden. Det er blandt andet indeklimaet, ventilationen i rummet og den radioaktive egenudstråling. Disse faktorer vil vi gerne uddybe nærmere.

Bjælkehuse og indeklima

Indeklimaet bliver bestemt af varmestrålingen, varmeisoleringen, overfladetemperaturen, opvarmningsmåden og temperaturniveauet. Fordelen ved træet ligger ved dets høje porøsitet og dets svage evne til at lede varmen. Det er almindelig kendt at disse egenskaber er medvirkende til at give lave opvarmingsudgifter. En bjælkehusvæg på 16 cm tykkelse (uden ekstra isolering), har den samme varmeisolering som en 60 - 80 cm massivt (muret) murstensvæg eller en 200 cm tyk væg af beton eller natursten.

Knap så mange er bekendte med den vigtige indflydelse som væggens overfladetemperatur har på varme-indeklimaet. Trævæggens ringe ledeevne skaber en høj overfladetemperatur, derved kommer der ingen kuldeudstråling fra væggen.

For at få en temperatur på 18 grader, skal der ved træflader opvarmes op til 18 grader, hvorimod der skal opvarmes op til 24 grader ved stenoverflader.

Varmebesparelserne bliver tydelige, sænkningen af rumtemperaturen fra 24 grader til 18 grader reducerer energibehovet med 35%.

Det vigtigste i den netop skitserede temperatur sammenhæng er dog det sundhedsmæssige aspekt: ved 18 grader føler man sig meget bedre tilpas. Den relative luftfugtighed er højere, støv og bakterier er blevet reduceret, luftbevægelsen mellem kolde vægge og rummets centrum er minimal. en forhøjet rumtemperatur derimod fører til en hurtigere træthed, ubehag af forskellig art, kredsløbsbelastning, lufttørhed og infektioner. Kroppen blødgøres og bliver slap.

Rumventilation i et træhus

Til den gode ventilation af et hus er ikke blot luftudskiftningen gennem vinduer og ventilator afgørende. I et hus skal luften fornyes 2 - 3 gange i timen for så er der sørget for at kulsyre, sygdomsfremkaldere, støv, byggemateriale-uddunstning, radongas, ubehagelige lufte og svampesporer ikke ophobes i en sundhedsskadelig koncentration.
Specielt i nybyggede huse, hvor vinduer og døre lukker lufttæt, kan luftudskiftning kun opnås ved hyppig udluftning, det sker ofte på bekostning af træk.

En god kontinuerlig vedvarende udluftning og ventilation opnås gennem træ byggematerialets porøse diffusionsevne (spredningsevne).

Her er den diffusionsunderstøttende egenskab specielt virksom ved en massiv trævæg. Med en cellevægsoverflade på ca. 200 m2 pr. m 3 . fremkalder træet den nødvendige luftudveksling udefra og indad og omvendt. Samtidig filtrerer træet forurening fra luften.

Ved at anvende åbenporet- og giftfri træbeskyttelse og overflademiddel forhøjes diffusionsevnen og tilførslen af sund luft.

Også ønsket om ekstra varmeisolering nedsætter ikke træets diffusion betydelig. Her kan alle isolationsmaterialer bruges. En folie som dampspærre er ikke nødvendig, ja endda skadelig, da folien stopper diffusionen. I stedet for folie anvendes diffusionsåbne papirer (eks. Pro-Clima).

Som ekstra opvarmning anbefales centralvarme eller elopvarmning. Mange vender ligeledes tilbage til brændeovene, specielt til fedtstensbrændeovne (f.eks. af mærket TULIKIVI), som forbedrer indeklimaet, for strålingen fra denne varmekilde tilfører rumluften/ indeklimaet vanddampe under forbrændingen. Denne rumfugtighed gavner menneskets velbefindende.

Træ er på førstepladsen hvad angår fugtighedsregulering, dernæst kommer andre stoffer som kalkpuds, lim og kork.

Væggene i et bjælkehus transporterer løbende fugtighed, idet det ydre væglag optager udeluftens fugtighed og videregiver denne via væggens indvendige lag til beboelsesrummene eventuelt også efter en gennembrydning af et ekstra hygroskopisk varmeisoleringslag.

Her ville anbringelsen af en ekstra dampspærrefolie være skadelig og kunne fremkalde byggeskader, da fugtstrømmen ville blive afbrudt.

Den biologiske bjælkehusvæg har specielle fordele hvad angår fugtighedsregulering, fordi byggematerialet træ hurtigt tørrer ud, da det før monteringen allerede i vid udstrækning er tørret i forvejen.

Minemal Radioaktiv egenudstråling i bjælkehuse

Endnu et vigtigt punkt: Træ har den laveste radioaktive egenudstråling af alle byggematerialer.
I henhold til en svensk undersøgelse foreligger følgende værdier:

Bjælkehus:	20-50 mr/år
Murstenshus:	20-90 mr/år
Sandstenshus:	25-100 mr/år
Let betonhus:	50-250 mr/år
Granithus:	75-120 mr/år

I ovennævnte tabel er der taget højde for, at de forskellige byggematerialer i et hus afgiver stråling, her er der sat en middelværdi. Også de forskellige byggeelementer som tegl, bloksten, betonplader og gips(isolerings-) plader varierer i strålingsstyrke - afhængig af anvendt grundmateriale.

Sand, grus, kalk og naturgips har en ringe udstråling. Kemigips, som affaldsprodukt fra fosfatudvinding/produktion, har en høj radiumkoncentration. Tegl fra rødslam som affaldsprodukt fra aluminiumsudvinding, indeholder meget thorium. Koncentrationen af radionuklider i pimpbloksten er til dels lav, til dels høj. Blandt alle byggematerialer er det kun træ, der har en negativ strålingsværdi på minus 20 mr/år.

Denne negative værdi opnås ved at træet formår at afskærme endog radioaktiv strålinger fra husets yderområder. Træets egenstråling er minimal (indtil 1/50 af strålingen fra beton).

Hvilken betydning har så ovennævnte fakta med hensyn til stråling i hele verden?

Fakta taler for sig selv, og det er herefter op til enhver at træffe egne beslutninger og drage egne konklusioner.